Emil har altid holdt meget af musik og har spillet siden han startede i skole i Roskilde. Først var det rytmik i de små klasser, og da han blev 10 år blev det muligt at gå til guitar i musikskolen. Det fangede hans interesse med det samme.
Da han blev lidt ældre kom der også gang i en sammenspilsgruppe der spillede alt fra Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D til Beatles og Sting. De optrædte til flere lejligheder på skolen og andre steder i Roskilde.
I gymnasiet var interessen så stor for musik, at det blev valgt som et højniveaufag, og hvor det tidligere kun havde været rockmusik der duede, blev interessen for andre genre også vakt.
Efter gymnasiet gik det hele dog lidt i stå, og det var først omkring 2012 at der igen kom gang i guitaren, da han blev hevet med i en jazzgruppe af sin far, som pludselig manglede en guitarist. Men jazz er svært – specielt når man ikke har spillet i flere år, og da Emils far er gammel bluesmusiker, begyndte de stille og roligt at tage flere og flere bluesnumre op – der er trods alt kun tre akkorder.
I 2019 gik Emils store dreng i børnehave, og en dag kom han hjem og snakkede om nogle kattekillinger, som én fra den anden stue havde fået. Dem ville han gerne se. Derfor besøgte Emil og familie disse kattekillinger, som boede hjemme hos Torben. Emil spottede straks en guitar og forstærker i hjørnet og så kørte snakken ellers.
En tidlig november morgen tikkede der så en besked ind på Emils telefon fra selv samme Torben. Torben var ved at forsøge at stable noget lokalt spilleri op, og havde tænkt på, om det mon var noget for Emil at være med i? Og som man siger: “The rest is history…”
